Yinyogaferie på Zakynthos, Grækenland | 18. – 25. september 2023 zantehelp - September 14, 2023 Spread the love for Zante Details Start: September 18 - 07:00 am End: September 25 - 07:00 am Event Category: zante-events Website: Event Website Organizer Munonne Email: [email protected] Website: Organizer's Website Venue Hotel Ilissa Beach Hotel Ilissa Beach Giv dig selv en uges ferie med yinyoga, meditation og solskin i september.Du får en uge fyldt med tid til dig, hvor du bare kan nyde alt det bedste, som Grækneland kan tilbyde: solskin, smukt hav og natur, dejlig mad og græsk gæstfrihed. Du skal dyrke skøn og forandrende yinyoga hver morgen og eftermiddag/aften i hotellets have eller hvor vi nu finder et dejligt sted til det. Det er ikke en uge med et meget stramt program med alverdens planlagte aktiviteter, men en uge, hvor du får mulighed for at slappe af og nyde, at du er på ferie. Der er tid og plads til, at du kan hygge dig med de andre deltagere, men også til, at du kan trække dig tilbage, hvis du har brug for det. Du skal bo på Hotel Iliessa Beach, som har en fantastisk beliggenhed direkte ud til havet i Argassi by. Der er derfor rig mulighed for at tage en forfriskende dukkert efter yogaen, og i løbet af dagen selvfølgelig. Du kan også slentre en tur i byen, sætte dig på en café og nyde den græske iskaffe Frappé eller en græsk salat. Øens hovedby Zakynthos ligger en kort bustur fra hotellet. Det er i det hele taget nemt at komme rundt på øen med de lokale busser eller en taxa.Bravo Tours tilbyder flere ture, hvor du kan komme ud og sejle og se øen fra vandsiden. Eller måske er en sejltur ud og se øens ”berømte” skildpadder noget som frister? Du vil starte dagen med at vække kroppen med yinyoga mens solen står op. Herefter er dagen din, og kan du gøre lige, hvad du har lyst til, hvad enten det er at nyde dagen på en strandstol med en god bog eller tage på opdagelse på Zakynthos. Vi mødes igen om eftermiddagen/aftenen til dagens anden yinyoga time og en af dagene slutter vi dagen med en dejlig yoga nidra afspænding. Aftensmaden nydes på den nærliggende restaurant Ydria sammen med de andre deltagere.Alle kan deltage – uanset alder, køn og erfaring med (yin)yoga. Jeg har holdt flere yogarejser i udlandet, og det er 4. gang, at jeg holder retreat i Grækenland.Jeg elsker at se, hvordan deltagerne på mine retreats meget hurtigt finder sammen som en gruppe. Det betyder, at hvis du rejser alene, er der altid nogen at være sammen med på stranden eller til frokost. Men har du mere lyst til at nyde dagen alene med en god bog eller gå en tur i de smukke omgivelser, er der selvfølgelig også mulighed for det. Det er vigtigt for mig, at der er plads til alle på mine retreats. Se mere på: www.munonne.dk/ttc-zakynthos-september-2023 OBS: tilmelding skal ske via Munonnes hjemmeside… Men angiv gerne her om du deltager el. måske deltager. Således kan du komme i kontakt med andre der skal med på samme tur… 🙂 https://www.facebook.com/events/3469962876612362/ Spread the love for Zante